Ærtesuppe - med fløde. Nem og lækker opskrift
En god og nem ærtesuppe der kan nydes varm og kold
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Ret: Ærtesuppe - med fløde. Nem og lækker opskrift
Servings: 8 pers.
- 10 gram smør til stegning
- 3 løg finthakkede
- 5 fed hvidløg friskpressede
- 3 grøntsagsbouillonterninger (hønse, svine- eller okse- kan også bruges)
- 1 spsk timian tørret
- 1,2 kg ærter ca. (mere/mindre kan bruges). Friske ell. frosne ærter kan bruges
- 1,2 liter vand kogende
- 2-2½ dl fløde piskefløde, kaffefløde eller fløde light
- Salt/peber
Svits bouillonterninger i smørret, til de er opløst
Tilsæt friskhakket løg og friskpressede hvidløg i smørret. Løgene skal bare svitses med til de er klare, de må helst ikke brune. Tilsæt timian
Tilsæt ærter og lad dem svitse med nogle minutter. Tilsæt evt. lidt ekstra smør
Tilsæt kogende vand og lad suppen koge under låg i 6-7 minutter
Blend/purér suppen med en stavblender
Tilsæt fløde og lad suppen koge op i et minut eller to. Smag til med salt og peber
Suppen smager godt både varm og kold
Servér gerne suppen med ristede bacontern, ristede skinkestrimler eller olieristede solsikkekerner.
Ærtesuppen kan nydes varm eller kold
Suppen kan laves i forvejen og skal opbevares på køl, til den skal serveres. Suppen er fryseegnet