Amerikanske muffins med olie og skyr - nem opskrift
Nemme muffins med skyr og olie i dejen
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid25 minutter min
Ret: Amerikanske muffins med olie og skyr - nem opskrift
Servings: 16 stk
Dej:
- 400 gram skyr / vaniljeskyr kan erstattes med andet surmælksprodukt f.eks. græsk yoghurt, kærnemælk, creme fraiche, tykmælk, yoghurt, ylette?
- 3 æg
- 200 gram sukker
- 3 tsk vaniljesukker
- 1 dl olie smagsneutral f.eks. solsikke- eller rapsolie. Kan erstattes med 100 gram smeltet smør
- 250 gram hvedemel
- 1½ tsk natron kan erstattes med 2 tsk bagepulver
Topping: Kan også laves uden denne topping.
- 1-2 håndfulde mandler grofthakkede
- perlesukker
- evt. et nip flagesalt
Hæld skyr i en skål og pisk æggene i med en gaffel. Rør olie, sukker og vaniljesukker i.
Bland natron i melet og sigt det i dejen. Vend dejen med dejskraber, til dejen er klumpefri. Bruger du f.eks. kærnemælk eller en tyndere yoghurt, kan det være du skal bruge lidt ekstra mel?
Fordel dejen i muffinforme (max 2/3 skal fyldes, de hæver meget). Du kan få 14-16 store muffins af denne portion. (mindre forme kan også bruges). Drys evt. med mandler, perlesukker og lidt flagesalt.
Bag muffins'ene ca. 13-15 minutter midt i ovnen v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til de er sprøde, gyldenbrune og gennembagte. Tjek kagerne undervejs. Bagetiden afhænger af kagernes størrelse. Bag dem ikke for længe.
Kan laves uden mandeltopping og i stedet pyntes med f.eks. frosting eller glasur?
Tilsæt evt. revet appelsinskal, revet citronskal, hindbær, banan, brombær, blåbær eller grofthakket chokolade til dejen.
Fryseegnede. Kan bages som hel kage. Få inspiration i denne opskrift på yoghurtkage.