Blommetærte med marengs - nem opskrift
En saftig og lækker blommekage med kokosmarengs
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid35 minutter min
Samlet tid50 minutter min
Ret: Blommetærte med marengs - nem opskrift
Servings: 10 pers.
Kagebund:
- 125 gram blødt smør
- 150 gram sukker
- 2 æggeblommer
- 200 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 ¼ dl mælk
- 250 gram blommer halverede. Kan erstattes med anden frugt/andre bær og kompot også
Marengs:
- 2 æggehvider
- 125 gram flormelis
- 65 gram kokosmel kan udelades
Kagebund:
Bland smør og sukker i en skål
Pisk hvidt med elpisker
Pisk æggeblommerne i
Bland bagepulveret med hvedemelet og rør det i dejen forsigtigt skiftesvis sammen med mælken. Vend dejen med dejskraber Smør en springform/bageform eller et tærtefad og fordel dejen heri. Mit tærtefad målte 23 cm i diameter
Skyl blommerne, dup dem tørre og halvér dem. Tryk de halve blommer lidt ned i dejen. Forbag bunden ca. 15-17 minutter v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). Kagen skal føles næsten gennembagt, men ikke helt
Marengs:
Pisk æggehviderne stive og tilsæt flormelis 1 spsk af gangen. Pisk til du får en tyk, sej og blank marengs
Vend kokosmel forsigtigt i marengsen med en dejskraber
Fordel marengsen på toppen af kagen med en dejskraber og bag nu kagen ca. 20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Du kan drysse lidt kokosmel eller mandelflager på toppen, det giver en fin farve
Kagen er færdig, når marengsen er sprød og gylden. Hold øje og pas på at kagen ikke bliver for mørk
Lad gerne kagen afkøle helt, før du udskærer den. Marengsen er lidt porøs, så skær stykkerne lidt forsigtigt ud. Du kan servere kagen med lidt flødeskum