Go Back Email Link
+ servings
Boller med koldskål - luftige koldskålsboller
Udskriv
5 fra 1 stemme

Boller med koldskål - luftige koldskålsboller

Lækre luftige boller med koldskål eller kærnemælk
Forb. tid1 time 45 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid2 timer
Ret: Boller med koldskål - luftige koldskålsboller
Servings: 18 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter koldskål kan erstattes med kærnemælk, mælk, yoghurt el. lign. Hjemmelavet og købt kan bruges
  • 25 gram gær
  • 150 gram havregryn (ca. 3½ dl) kan erstattes med andet groft mel
  • tsk salt
  • 1 kg hvedemel ca.
  • 1 sammenpisket æg til pensling. Kan erstattes med koldskål(/mælk/vand el. lign.
  • evt. vaniljesukker hvis du bruger kærnemælk og gerne vil have vaniljesmagen med

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i koldskålen. Tilsæt havregryn, salt og rør hvedemel i, til dejen kan slippe fad og fingre. Brug håndkraft el. køkkenmaskine. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted 30-45 min., evt. i ovnen v. 30 grader
    Boller med koldskål - luftige koldskålsboller
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og form nu boller. Jeg fik 18 stk. af denne portion. Du kan også bruge dejen til et lækkert franskbrød. Bagetiden vil ca. skulle fordobles. Lad bollerne hæve tildækket ca. 30 minutter gerne i ovnen v. 30 grader
    Boller med koldskål - luftige koldskålsboller
  • Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg og bag nu bollerne ca. 15 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn), eller til de er gyldne og sprøde.
    Boller med koldskål - luftige koldskålsboller
  • Lad bollerne "dampe" af nogle minutter men nyd dem ellers gerne lune med smør på. Også lækre med pålægschokolade, pålæg, ost?
    Boller med koldskål - luftige koldskålsboller

Noter

Kan laves med alle slags surmælksprodukter. Har du ikke en hel liter koldskål, så suppler bare med vand/mælk/yoghurt el. lign.
Tilsæt evt. sukker og vaniljesukker til bollerne, hvis du ikke bruger koldskål. 
Bollerne er fryseegnede. 
Kan også bruges til et lækkert koldskålsfranskbrød, kan bages med/uden form.
Bagetiden vil skulle forlænges.