Go Back Email Link
+ servings
Croissanter med solbærskum og solbærglasur
Udskriv
5 fra 1 stemme

Croissanter med solbærskum og solbærglasur

Små fastelavnsboller med solbær af croissantdej på dåse
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Croissanter med solbærskum og solbærglasur
Servings: 6 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 dåse croissantdej 240 gram
  • 1 æg

Solbærskum

  • 2-2½ dl fløde letpisket til flødeskum
  • 3-4 spsk solbærmarmelade smag til. Andet syltetøj/marmelade kan bruges evt. jordbær, hindbær, brombær?
  • 1-2 spsk flormelis smag til

Solbærglasur

  • 4 spsk flormelis
  • 1-2 spsk solbærmarmelade Andet syltetøj/marmelade kan bruges evt. jordbær, hindbær, brombær?
  • en smule vand

Sådan gør du

Bag croissanterne:

  • Åbn croissantdåsen. Dette gøres nemmest ved at "knække" dåsen ind mod f.eks. bordkanten og vride dåsen åben. Følg anvisningerne på dåsen. Dejen vil nu hurtigt udvide sig.
    Croissant i airfryer - bag croissanter nemt
  • Træk dejen ud af dåsen og læg den på et stykke bagepapir. Skær dejen ud i sammenføjningen, så du nu har 6 stykker dej. Rul nu croissanter ved at rulle dejen fra den brede side ind mod spidsen.
  • Læg croissanterne på spidsen på bagepladen og pensl dem med sammenpisket æg.
    Croissant semlor - fastelavnsbolle croissant
  • Bag croissanterne ca. 12-13 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gyldenbrune. Kan med fordel også bages i airfryer - ca. 7-8 minutter v. 185 grader. Lad croissanterne afkøle
    Croissant semlor - fastelavnsbolle croissant

Solbærskum:

  • Pisk fløden til skum og vend solbærmarmeladen i. Hvis du ikke ønsker hele bær i din solbærskum, så kan du blende marmeladen med en smule af fløden først, f.eks. med stavblender.

Solbærglasur:

  • Rør solbærmarmelade med flormelis og en smule vand, til passende konsistens. Pas på den ikke bliver for tynd (det gjorde min)
  • Skær croissanterne halvt igennem og fordel solbærskummet på bunden, evt. med sprøjtetylle. Pynt med solbærglasuren på toppen og kagerne er nu klar til servering.
    Croissanter med solbærskum og solbærglasur

Noter

Croissanterne kan også fyldes med marcipan fyld, kaffeskum, jordbærskum, hindbærskum, flødecreme eller f.eks. Nutellaskum
Fastelavnsboller kan også med vandbakkelsesdej eller med butterdej.