Go Back Email Link
+ servings
Langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær
Udskriv
5 fra 1 stemme

Flæskesteg med brun sovs og kartofler

Flæskesteg med sprøde svær - langtidsstegt i ovn
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid8 timer
Samlet tid8 timer 30 minutter
Ret: Nem langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær
Servings: 8 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 flæskesteg min vejede 3 kg
  • liter kogende vand
  • Salt
  • Tilbehør:
  • Kartofler, brun sovs

Sådan gør du

  • Rids sværen godt igennem, men ikke helt ned til kødet. Læg stegen i et ildfast fad og hæld nu kogende vand over sværen, så den åbner sig. Så er det nemmere at få saltet ned i imellem rillerne i sværen. Salt stegen godt. Sæt stegetermometer i.
  • Hvis stegen ligger for ujævnt, så læg evt. en kugle bagepapir/ en kartoffel under stegen, så den ca. kommer til at ligge i samme højde. Sæt temperaturen på 80 grader varmluft i ca. 7-8 timer, hvis du vil langtidsstege flæskestegen
  • Hold øje med stegens temperatur og skru evt. lidt ned/op for. temperaturen, eller sluk for varmluften, da ovne varmer forskelligt. Min steg vejede 3 kg. Gå efter en kernetemperatur på 65-68 grader.Temperaturen stiger lidt når stegen grilles til sidst.
  • Suppler med mere kogende vand undervejs, fadet må helst ikke koge tør. Stegeskyen er vigtig, for det er den der skal bruges til den lækre brune sovs og vandet giver også fugt og væde til stegen.
  • Når stegen er på 63 grader hælder du stegeskyen i en gryde. Stegen sætter du tilbage i ovnen og skruer temperaturen op på 200 grader varmluft m. øverste grillelement tændt. Grill flæskesværene, til de er sprøde. Hold øje med dem
  • Lad stegen hvile, utildækket, imens du laver sovsen. Si og jævn stegeskyen. Tilsæt kulør og smag til med salt og evt. lidt rødkålssaft eller ribsgele
  • Skær stegen i 1 cm skiver og servér straks med kartofler, brun sovs og hjemmelavet rødkål og evt. menuchips
    Langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær

Noter

Tilberedningstiden afhænger af hvor stor/lille din steg er og hvor godt din ovn varmer.  
Du kan forkorte tilberedningstiden, ved at skrue højere op for temperaturen. 
En flæskesteg er helt gennemstegt ved 70 grader. Hvis kernetemperaturen bliver for høj, kan den godt blive for tør.
Gå efter max. 68-70 grader i alt incl efter "grill.
Resten kan bruges til flæskestegssandwich dagen efter