Blødgør evt. smørret 5 sekunder i mikroovnen. Pisk sukker og vaniljesukker i. Brug piskeris eller røremaskine
Pisk æggene i ét af gangen
Bland bagepulver og natron i hvedemelet. Rør det i dejen skiftesvis med mælken, mandelessens og grøn frugtfarve. Vend dejen med dejskraber. Tilsæt evt. revet marcipan eller marcipanmasse.
Fordel dejen i muffinforme af papir eller silicone. Jeg fik 12 rimeligt store muffins af denne portion
Bag muffins'ene ca. 13-15 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af hvor store dine muffins er. De er færdige, når de er gyldne og gennembagte.
Rør kakaoglasuren til den kan smøres ud, den må ikke være for tynd. Du kan også lægge en skive pålægschokolade på hver muffin imens de er lune, og smøre den smeltede chokolade ud bagefter.
Smør glasuren på de afkølede muffins. Når glasuren er stivnet, er kagerne klar til servering.