Herregårdskage med rabarber & kokos marengs
En saftig og lækker rabarberkage med kokosmarengs
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid35 minutter min
Samlet tid50 minutter min
Ret: Herregårdskage med rabarber & kokos marengs
Servings: 10 pers.
Kagebund:
- 125 gram blødt smør
- 150 gram sukker
- 2 æggeblommer
- 200 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 ¼ dl mælk el. surmælksprodukt
- 200 gram rabarber skåret i 1 cm stykker. Kan udelades eller erstattes med anden frisk frugt, friske bær, syltetøj eller kompot
Marengs:
- 2 æggehvider
- 125 gram flormelis
- 65 gram kokosmel kan udelades
Kagebund:
Bland smør og sukker i en skål
Pisk hvidt med elpisker
Pisk æggeblommerne i
Bland bagepulveret med hvedemelet og rør det i dejen forsigtigt skiftesvis sammen med mælken. Brug en dejspatel til at røre med
Skyl rabarberne og skær dem i 1 cm stykker. Dup dem tørre
Beklæd en lille bageform med bagepapir og fordel dejen heri. Min form målte ca. 18x22 cm. Fordel rabarberstykkerne på kagen og stop dem lidt ned i kagen. Bag kagen ca. 15-17 minutter v. 175 grader varmluft. (200 gr. alm. ovn)
Kagen skal føles næsten gennembagt på overfladen, men bunden bager først helt færdig, efter marengsen er kommet på.
Marengs:
Pisk æggehviderne stive og tilsæt flormelis 1 spsk af gangen. Pisk til du får en tyk, sej og blank marengs
Vend kokosmel i marengsen
Fordel marengsen på toppen af kagen og bag nu kagen 20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Du kan drysse lidt kokosmel på toppen, det giver en fin farve
Kagen er færdig, når marengsen er sprød og gylden. Hold øje og pas på at kagen ikke bliver for mørk
Lad gerne kagen afkøle helt, før du udskærer den. Marengsen er lidt porøs, så skær stykkerne lidt forsigtigt ud. Du kan servere kagen med lidt flødeskum
Opbevar kagen tildækket på køkkenbordet. Den kan holde sig 2-3 dage, men er også fryseegnet
Kagen kan bages uden rabarber eller med anden frugt/andre bær. Hindbær, solbær og brombær f.eks. Også god uden frugt
Kokosmel kan udelades i marengsen, men det giver en god smag
Hvis du bruger syltetøj eller kompot på kagen, så fordel det på kagen under marengsen, efter kagen har været i ovnen 1. gang