Bland alle de tørre ingredienser.
Rør æg og olie i dejen. Den kan røres med ske eller røremaskine, men det er først når du ælter med hænderne, at dejen vil komme til at hænge rigtigt sammen. Sæt gerne dejen i køleskab ½ times tid (eller 10 minutter i fryseren) - men det behøves ikke
Form små kugler af dejen og tril kuglerne i flormelis bagefter. Størrelsen bestemmer du lidt selv. Jo større kager, jo blødere midte. Jeg fik 60 småkager af denne portion.
Sæt kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Kagerne flyder lidt ud under bagningen, så fordel gerne dejen på 2 bageplader. Der kan være ca. 30 kager på hver bageplade.
Bag kagerne 8-10 minutter v. 150 grader varmluft - ell. 175 grader alm. ovn. (måske lidt mere, hvis du har trillet store kager). Kagerne er færdige, når skorpen er sprød og kagerne er krakelerede
Lad kagerne afkøle på en bagerist. Kan puttes i kagedåse når de er helt afkølede.