Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
Lækre sprøde cookies med kanel, kardemomme, chokolade og hasselnødder
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Servings: 75 stk.
- 125 gram blødt smør
- 250 gram rørsukker eller alm. sukker
- 150 gram brun farin
- 3 æg
- 400 gram hvedemel
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk kanel
- 1 spsk kardemomme
- 1 tsk stødt ingefær kan udelades eller erstattes med andet krydderi
- ¼ tsk salt
- 2 håndfulde grofthakkede hasselnødder kan udelades eller erstattes med andre nødder eller mandler
- 100 gram grofthakket chokolade eller gerne mere
Pisk sukker og smør godt sammen. Brug elpisker eller køkkenmaskine. Pisk æggene i ét af gangen
Bland krydderier, salt, bagepulver/natron i hvedemelet og rør det forsigtigt i lidt efter lidt.
Hak chokoladen og nødderne groft og rør dem i dejen
Beklæd 3 bageplader med bagepapir og sæt cookies på pladerne med to teskeer. Der kan være 25 cookies pr. plade. Bag dine cookies 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde.
Jeg/vi elsker når kagerne bliver sprøde hele vejen igennem, men foretrækker du en blød midte, så kan du fin nøjes med 8 minutter. Lad kagerne afkøle helt. Er dine kager ikke blevet sprøde nok, kan du sagtens bage dem 2-3 minutter igen.
Dejen er fryseegnet.
Foretrækker du cookies uden krydderier, så udelad dem blot.
Kagerne kan opbevares i en tætsluttende kagedåse i minimum 1-2 uger.