Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt de våde til sidst. Rør til dejen hænger sammen i en fast klump. Brug gerne køkkenmaskine. Dejen bliver hård og fast. Er den alt for blød, og klistrer den for meget, så tilsæt lidt ekstra hvedemel.
Læg 1/3 del af dejen på et stykke bagepapir og læg et stykke bagepapir ovenpå. Rul ud med kagerulle. Dejen er hård at rulle ud. Du får 3 plader af denne portion. Rul knækbrødene ud så tyndt ud som muligt, så bliver de bedst og sprødest.
Fjern det øverste bagepapir, når knækbrødene er rullet ud. Skær knækbrødene ud med et pizzahjul (ca. 10x10 cm) og drys bagefter med dit yndlingskrydderi. Det kan være salt alene, ost, paprika eller anden type krydderi?
Bag knækbrødene i ovnen i ca.10-15 minutter på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Hold øje med dem. De er færdige når de er gyldne og sprøde. De bliver helt sprøde efter afkøling.
Næste variant blev med cayennepeber. Uha de blev flammende stærke. Vær lidt varsom med det krydderi. Paprika er også et hit.
Lad knækbrødene afkøle, før du putter dem i kagedåse. Er de for bløde efter afkøling, kan de bages nogle minutter i ovnen igen.