Forbrun koteletterne på en pande. Bruger du nakkekoteletter, behøver du ikke bruge fedtstof.
Krydr godt med salt og peber og evt. lidt ekstra paprika. Fordel koteletterne i en lille stegegryde/bradepande/ildfast fad der passer til din airfryer. Min stegegryde målte 18x7 cm. Hæld stegeskyen fra panden over koteletterne.
Rør fløde og mælk med ketchup, persille, paprika og ekstra salt/peber.
Snit løgene fint og vend dem i flødeblandingen.
Fordel nu flødeblandingen oven på koteletterne. Sæt stegegryden på risten/i din airfryers trådkurv, så varmen kan cirkulere omkring nedenunder.
Beklæd gryden med staniol og steg nu retten først 20 minutter v. 200 grader. Tag herefter staniolen af og steg yderligere ca. 15 minutter v. 200 grader, eller til koteletterne er møre. Tjek retten undervejs og forlæng/forkort evt. stegetiden.
Staniol holder på fugten, så flødesovsen ikke fordamper så nemt. Retten kan tilberedes uden staniol. Dine koteletter i fad er færdige, når koteletterne er møre. Kan også laves i alm. ovn.
Servér gerne ris til dine koteletter i fad