Skyl persille og purløg og hak det fint. Vend det sammen med flødeost naturel og creme fraiche. Smag til med citronsaft, salt/peber og evt. et nip sukker. Smør flødeostecremen på den afkølede spinatrouladebund.
Fordel laksen i skiver på rouladebunden
Rul "rouladen" sammen, ved at bruge bagepapiret. Hænger rouladen lidt i, så løsn med en kniv. Læg rouladen med samlingen nederst.
Pak ind i film og afkøl min. 1 time i køleskab, så spinatrouladen kan sætte sig. Kan også fryses 15-30 min.
Skær fine skiver på ca. 1 cm af spinatrouladen. Brug en skarp kniv og tør kniven af efter hvert snit. Pynt rouladen med citronskiver, rødløg og gerne rejer og dild. Kan også serveres med grøn salat