Pisk æg, sukker og vaniljesukker tykt og skummende. Bland alle de tørre ingredienser og vend dem i dejen med en dejskraber. Tilsæt mælk
Beklæd en springform med bagepapir i bunden og smør siderne. Min springform målte 25 cm i diameter. Du kan også bruge tærteform/ildfast fad. Tilpas evt. bagetiden.
Vask pærerne, befri dem for kernehus og skær dem i smalle både. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle pærerne
Stik pærebådene ned i dejen og drys med perlesukker og mandelflager
Bag pærekagen nederst i ovnen ca. 25-30 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) Hold øje med den ikke bliver for mørk. Sænk evt. temperaturen undervejs. Kagen er færdig når den er sprød, gyldenbrun og gennembagt.
Lad kagen afkøle nogle minutter, før du løsner den med en kniv fra springformens kanter. Flyt kagen over på et serveringsfad. Løsn kagen med en spatel i bunden og herefter kan du trække bagepapiret ud.
Servér pærekagen lun eller afkølet med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til.