Skær løg i tern og svits i olie sammen med bouillonterninger og hvidløg. Steg løgene, til de er blevet klare.
Tilsæt flåede tomater, ketchup og 3 tsk af hver af disse krydderier: paprika, basilikum oregano og timian. Krydr også godt med salt og peber. Du behøver ikke nødvendigvis alle krydderierne, men retten smager SÅ godt med.
Hæld kogende vand ved. Hvis du bruger kogende vand, så sparer du tilberedningstid. Jeg koger bare vand i elkedlen.
Hæld (ukogt) pasta direkte i gryden. Jeg brugte suppehorn, der ikke skal koge så længe. Kog pastaretten op, til pastaen er gennemkogt og har opsuget meget af væden. Tilberedningstiden afhænger af hvilken slags pasta du bruger.
Til slut rører du ricotta i. Rør godt, til osten fordeles godt. Smag pastaretten til evt. med ekstra krydderier og måske lidt mere ketchup. Ketchup kan erstattes med et nip sukker. Bare smag til
Så er din pasta med ricotta klar til servering
Pastaretten kan nydes som den er, som vegetarret, eller du kan servere det som tilbehør til f.eks. kylling, frikadeller, koteletter?