Råsyltede rabarber til salat & dessert - opskrift
Syltede råmarinerede rabarber til salater og desserter
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid5 minutter min
Ret: Råsyltede rabarber til salat & dessert - opskrift
Servings: 1 portion
- 225 gram rabarber skåret i tynde skiver.Anden frugt/andre bær kan bruges
- 2 dl vand
- 125 gram sukker
- evt. 1-2 tsk vaniljesukker eller ½-1 vaniljestang
- evt. 1-2 spsk æblecidereddike/lagereddike
Kog/skold et glas med kogende vand og tilsæt evt. lidt Atamon, hvis rabarberne skal holde sig længe. Jeg brugte et stort syltetøjsglas
Vask og klargør rabarberne. Skær dem i tynde skiver.
Hæld sukker og vand i en gryde og kog det op, til sukkeret er opløst. Tilsæt evt. vanilje. Tag gryden af blusset.
Fordel (de ukogte) rabarber i glasset og hæld sukkerlagen på. Tilsæt evt. lidt Atamon, hvis de skal holde sig mere end 1-2 uger. Luk glasset til og stil det til afkøling. Lad gerne glasset stå i køleskabet min. 8-10 timer, så er de bedst
De råsyltede rabarber er bedst efter nogle dage i køleskab. De får mest smag, får den flotteste farve og bliver blødere at tygge på
De råsyltede rabarber er bedst efter nogle dage i køleskab.
De får mest smag, får den flotteste farve og bliver blødere at tygge på.
Tilsæt gerne vanilje, hvis du skal bruge de råsyltede rabarber til f.eks. desserter.
Råsyltede rabarber i sukkerlage kan bruges til salater, selvom der er sukker i lagen.
Du kan også råsylte jordbær, tomater, agurker, gulerødder, blommer, abrikos med grundopskriften ovenfor.
Tilsæt evt. lidt eddike/æblecidereddike, citron, ingefær eller måske stjerneanis.