Rabarbermuffins med marcipan - nem opskrift
Nemme smukke rabarbermuffins med marcipan
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Servings: 16 stk.
- 2 æg
- 125 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- ½ dl olie smagsneutral f.eks. raps eller solsikkeolie. Kan erstattes med 50 gram smeltet smør
- 1 dl mælk
- 180 gram hvedemel
- 1½ tsk bagepulver
- 100 gram marcipan i tern kan udelades eller erstattes af f.eks. knust makron el. hvid chokolade
- 4-6 stængler stængler rabarber i små stykker (ca. 2-300 gram) kan erstattes med f.eks. jordbær, hindbær el. anden frugt
- Drys: Perlesukker kan udelades
Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Tilsæt olie og mælk
Bland bagepulver med hvedemel og rør det forsigtigt i med en dejskraber
Hæld dejen i muffinsforme af papir eller silicone. Sæt gerne en papirform, i en siliconeform/muffinform af metal. Det holder på formen.
Skyl rabarberne og dup dem tørre. Skær dem i 1-1½ cm. stykker. Stop 3-4 stykker marcipan og rabarber ned i hver muffin. Drys evt. med perlesukker på toppen
Bag muffins'ene 15-20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gyldne
Serveres straks til en god kop kaffe/te
Muffins'ene er fryseegnede
Muffins'ene kan bages som hel kage, bagetiden vil skulle forlænges
Du kan bruge anden frugt/andre bær til muffins'ene
Olie kan erstattes med smør i dejen.