Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber.
Vend kun til der ikke er klumper i dejen længere. Beklæd en bageplade med bagepapir. Fordel dejen herpå på en dejskraber. Sørg for at dejen bliver godt fordelt. Smør den helt ud til kanterne
Bag rouladebunden ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bunden skal være let gylden og have lidt sprøde kanter. Gør et stykke bagepapir klar på køkkenbordet og drys sukker og evt. hakkede hasselnøddeflager på.
Når rouladebunden er færdig vendes den straks ud på sukkerpapiret, (kagesiden nederst). Træk forsigtigt bagepapiret af. Hvis det ikke vil slippe, så vrid en klud med lidt vand og tør den henover bagepapiret først.
Smør straks fyldet på rouladebunden. Sørg for at der kommer fyld helt ud til kanterne. Rul rouladen ved at bruge bagepapiret til at trille den rundt med. Rul på den lange led og læg rouladen med sammenføjningen nederst.
Pak rouladen ind i bagepapiret og lad den gerne trække et par timer. Rouladen smager allerbedst dagen efter, men kan også fint nydes efter et kvarter.
Servér gerne friskpisket flødeskum til. Du kan også pynte rouladen med flødeskum