Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
Bland de tørre ingredienser og vend dem forsigtigt i med en dejskraber. Rouladen kan laves med kun kartoffelmel/kun hvedemel eller en blanding
Beklæd en bageplade med bagepapir og bred dejen ud med en dejspatel.
Bag rouladen gyldenbrun ca. 6-7 min. v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Hold øje med den, den må ikke blive for mørk. Rouladen vil hæve op under bagningen, men falder sammen så snart den kommer ud.
Inden rouladen er færdig i ovnen lægger du et stykke bagepapir på køkkenbordet og drysser sukker på det. Når rouladen er færdig, vender du rouladebunden ud herpå, så kagesiden kommer ned mod sukkersiden.
Træk forsigt bagepapiret af rouladebunden. Har papiret svært ved at slippe, kan du fugte bagepapiret med en fugtig klud. Imens rouladebunden stadig er varm, smører du syltetøj/kompot på.
Rul rouladen på den lange led. Brug bagepapiret til at rulle rouladen sammen med. Rul forsigtigt og inden rouladen køler alt for meget af, ellers risikerer du at den kan knække.
Læg rouladen med sammenføjningen nederst og lad den gerne trække lidt, før den skal serveres. Server gerne flødeskum til