Skyrboller - nemme proteinboller med skyr
Sunde protein boller med skyr - bagt uden gær
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Skyrboller - nemme proteinboller med skyr
Servings: 14 stk
- 420 gram skyr/vaniljeskyr/skyr med bær/frugt kan erstattes med mælk/andre surmælksprodukter, men måske du så skal bruge mere havregryn.
- 300 gram havregryn ca. Jeg brugte finvalsede. Brug glutenfrie, hvis glutenfri ønskes
- 3 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 3 æg
- evt. grofthakket chokolade og nødder
Hæld skyr i en skål. Tilsæt det meste havregryn, salt, bagepulver og æg. Rør dejen med ske eller røremaskine. Tilsæt resten af havregrynet lidt efter lidt. Bliver dejen for fast, så tilsæt et par spsk vand. Er den for blød, så tilsæt ekstra havregryn.
Dejen bliver fast og klistret og bliver mere fast efter nogle minutter. Beklæd en bageplade med bagepapir. Form små boller og sæt på bagepladen. Det gøres nemmest ved at dyppe 2 spiseskeer i et glas med vand. Jeg fik 14 små boller
Skyrboller i ovn
Bag bollerne som de er, eller pensl dem med vand el. sammenpisket æg. Bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde/gyldenbrune på begge sider
Skyrboller i airfryer:
Klip et stykke bagepapir til, så det passer i trådkurven/risten. Sæt små boller på bagepapiret og bag dem v. 180 grader i ca. 10 minutter. Vend dem bag dem yderligere ca. 6-8 minutter eller til de er sprøde/gyldenbrune på begge sider.
Skyrbollerne kan nydes straks, f.eks. med smør og ost på. De er friske i 2-3 dage og kan lunes i både mikroovn/airfryer/brødrister/ovn
Du kan bruge mere/mindre skyr og så tilpasse mængden af havregryn.
Bollerne er fryseegnede