Lun mælk og smør til lunken/fingervarm i gryde eller mikroovn. Rør gæren ud heri sammen med sukker og æg. Tilsæt ca. 1½ æg og gem resten til pensling.
Tilsæt mel lidt efter lidt, sammen med salt. Rør mel i til dejen kan slippe fad og fingre. Måske du skal bruge lidt mere/mindre end jeg. Kan røres/æltes ved håndkraft, men brug gerne køkkenmaskine.
Tildæk skålen og lad dejen hæve et lunt sted ca. 45 minutter eller til dobbelt størrelse. Kan hæve i ovnen v. 30 grader (ikke varmluft)
Del dejen i to og fordel dejen i 2 franskbrødsforme evt. med bagepapir. Læg evt. solsikkekerner i bunden. Tildæk brødene med viskestykke og lad dem hæve et lunt sted ca. 45 minutter. Kan også hæve i ovnen v. 30 grader.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Skær evt. riller i brødene. Pensl brødene forsigtigt med sammenpisket æg.
Drys brødene med birkes - alm. eller blå birkes. Kan også bages uden drys
Bag brødene nederst i ovnen i ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af brødenes størrelse. Sæt gerne et lille fad med vand nederst i ovnen under bagningen.Damp er godt når du bager brød
Brødene er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune og lyder hule, når/hvis du banker dem under bunden. Jeg fordelte lidt solsikkekerner i bunden af mine forme før bagningen. Kan sagtens udelades
Dit sødmælksfranskbrød nydes gerne lunt med smør, ost, syltetøj eller pålægschokolade