Go Back Email Link
+ servings
Udskriv
5 fra 1 stemme

Stærk kyllingesuppe med chili og flødeost

Kyllingesuppe med chili, peberfrugt og BUKO peber flødeost
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid1 time
Ret: Billig hverdagsmad
Servings: 8 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2-3 spsk. smør/olie til stegning
  • 1 spsk karry
  • 2-3 kyllingebryst filetter eller kødet plukket fra en kylling - jeg brugte 4-500 gram
  • 2 løg i tern
  • 1 rødløg i tern. Kan erstattes med alm. løg
  • 3 hønsebouillonterninger
  • ¼ tsk chili smag til, det kan svinge for stæk chili er, så vær varsom
  • salt/peber
  • 5 fed hvidløg
  • 3 peberfrugter i forskellige farver. Kan erstattes med andre grøntsager
  • 1-1½ dl. sød chilisauce smag til
  • ½-1 liter mælk erstat evt. med vand og lidt fløde i stedet
  • 1 liter kogende vand gerne kyllingefond, hvis du har fond til overs fra en kogt kylling
  • 200 gram flødeost alle slags kan bruges, gerne med krydderi

Sådan gør du

  • Brænd karryen af i lidt smør/olie. Tilsæt løg i tern, hvidløgsfed og hønsebouillonterninger. Svits kyllingekødet med. Har du ikke en rest kylling, så kog kyllingebrystfiletterne ca. halv time. Gem fonden og pluk kødet fra kyllingen.
    Stærk kyllingesuppe med chili og flødeost
  • Svits kyllingekødet til det har skiftet farve. Tilsæt krydderier. Vær varsom med chili. Skær peberfrugterne i skiver og tilsæt.
    Stærk kyllingesuppe med chili og flødeost
  • Tilsæt kogende vand, mælken og chili sauce. Mælk kan erstattes med ekstra vand/fløde og/ell. kyllingefond. Lad suppen koge op.
  • Tilsæt en flødeost, gerne Philadelphia eller Buko med krydderi. Lad suppen simre et kvarters tid.
    Stærk kyllingesuppe med chili og flødeost
  • Smag suppen til med salt, peber, chilisauce til sidst og evt. lidt ekstra chili
    Stærk kyllingesuppe med chili og flødeost

Noter

Al slags kylling kan bruges, også plukket kyllingekød af en rest kylling. 
Suppen er fryseegnet