Tærte med skinke, porrer & gulerod - opskrift
Lækker grov tærte med porrer, gulerødder og skinke
Forb. tid20 minutter min
Tilb. tid40 minutter min
Samlet tid1 time t
Ret: Tærte - opskrift på grov tærte med porrer & gulerødder
Servings: 8 pers.
Tærtedej
- 150 gram rugmel
- 150 gram hvedemel
- ½ dl olie solsikke- eller rapsolie. Kan erstattes med 50 gram smør
- 2 dl tykmælk kan erstattes af mælk eller andet surmælksprodukt
- salt
Tærtefyld:
- 3 porrer skåret i skiver
- 1 kg gulerødder skåret i små tern
- 1 spsk timian tørret eller frisk
- 1 bouillonterning svine- eller grøntsagsbouillon
- 1-200 gram skinke - i tern kan udelades eller erstattes med bacon
Æggeblanding:
- 6-8 æg 6 store eller 8 små æg
- 5 dl tykmælk mælk el. lign. kan også bruges
- salt/peber evt. lidt ekstra timian
- evt. 100-200 gram revet ost al slags ost kan bruges. Kan også udelades
Lav tærtefyldet først
Skræl og snit gulerødderne i små tern. Rens porrerne og skær dem i skiver.
Svits grøntsagerne på en pande i lidt smør eller olie. Svits bouillonterningen med og tilsæt timian og salt og peber. Svits skinken med
Lad grøntsagerne svitse sammen på panden, til de er "faldet lidt sammen"
Sådan laves tærtedejen
Bland de tørre ingredienser og tilsæt de våde til sidst. Brug fingrene til at samle dejen. Dryp evt. med lidt ekstra olie, til dejen hænger sammen og kan formes til en kugle.
Smør et tærtefad med smør. Mit fad målte ca. 30 cm i diameter. Du kan også bruge 2 mindre fade. Pres dejen ud i tærtefadet. Dette gøres nemmest med fingrene. Det gør ikke noget at udseendet bliver lidt "rustikt"
Prik i tærtedejen med en gaffel og forbag nu tærten ca. 10 minutter v. 175 grader varmluft. Lav æggefyldet imens
Æggefyld
Bland æg, tykmælk og krydderier og evt. lidt revet ost Når tærten er forbagt, så fordel tærtefyldet på tærten og til sidst æggefyldet. Drys evt. lidt revet ost på toppen.
Bag nu tærten i ovnen i ca. 30-40 minutter v. 175 grader varmluft. Tærten er færdig, når æggeblandingen er stivnet. Hold øje med tærten og pas på den ikke branker
Nyd tærten lun, evt. med en grøn salat til
Du kan bruge al slags fyld til tærten: kød, grøntsager - hvad du nu lige synes.
Skinken kan sagtens udelades eller erstattes med bacon.
Timian kan udelades eller ersattes af andet krydderi.
Tærten kan nydes kold eller varm og er perfekt til madpakker. Fryseegnet