Hak chokoladen groft og hæld den i en gryde sammen med fløden. Varm op ved svag varme
Varm trøffelblandingen op til den begynder at tykne og du kan trække spor i gryden.
Hæld massen i en lille skål. Brug en dejskraber til at få det sidste med
Læg lidt film ned ovenpå trøffelblandingen, så undgår du at der danner sig kondens på overfladen. Stil skålen til afkøling i køleskabet, til den er stivnet. Skal det gå hurtigt, kan du stille skålen i fryseren.
Når massen er stivnet, så lav små trøffelkugler med en teske. Rul dem hurtigt i hænderne
Hak lidt chokolade fint og rul trøffelkuglerne heri. Du kan også vende kuglerne i f.eks. kakaopulver, hakkede nødder eller krymmel? Drys evt. lidt havsalt på trøflerne. Opbevares i tætsluttende beholder på køl. De skal helst ikke ligge i lag.