Corona eftertænksomhed. Stillbilledet frøs og alt forstummede.
Meget har vi lært. I dag vil jeg gerne dele min Corona eftertænksomhed med dig. <3
1 årsdagen. Mærkedagen. Skæbnedagen. 1 år siden Danmark blev lukket ned p.g.a. Corona.
1 år ud af kalenderen. I et langt levet liv, fylder det ikke meget, men det sidste år, har det fyldt alt.
Mon ikke vi alle husker, hvor vi var og hvad vi lavede i pressemødeøjeblikket?
Min mand og jeg havde spist en god middag på Memphis Mansion i Randers
Vi nød måltidet, men vi skulle have nydt det meget mere, hvis vi havde vidst bedre.
Sat ekstra stor pris på muligheden. At vi kunne.
Vi var de eneste i restauranten.
Det føltes næsten som “den sidste nadver”. Det blev det sidste måltid ude i byen i 1 år.
Ingen af os havde fantasi til at forestille os det år der ventede forude.
Palle-alene-i-verden-følelsen begyndte allerede at indfinde indfinde sig, dér i restauranten.
.
Den har vi måttet vænne os til.
Corona refleksioner – livet der forstummede – på standby
Glæden, hyggen, liv og glade dage, latter, støj, grin, snak, larm, leben, atmosfære, spræl, højrystethed og gang i den. Det levede liv.
Alt forstummede, som blev der trykket på den store pauseknap. Stillbilledet – selve livet – frøs, uden lyd.
2021 blev et liv sat på standby
I året der er gået, har vi måtte vænne os til savnet af alt det – og alle dem – vi før satte så stor pris på.
- Samvær. Kram. Spontanitet. Frihed. Selvbestemmelse.
- Evnen til at kunne planlægge og råde over eget liv.
- At kunne gøre lige dét vi vil, når vi vil og med hvem vi vil.
Vi har måttet opfinde nye glæder og heldigvis har mange af os opdaget nye kvaliteter i tilværelsen.
Vi mennesker er seje overlevere, i den sammenhæng. Heldigvis. <3
Natur, ro, fordybelse, nærhed med få, fokus, kreativitet, indesysler, køkkenglæder, koncentration og en mindre stresset hverdag.
Vi er kommet tættere på de få i den inderste cirkel, men længere væk fra alle andre. <3
Jeg har lige gennemlæst mit indlæg, jeg skrev den aften. Tankevækkende. Den bange knude i maven har jeg stadig.
I det år, der er gået, er det bizarre blevet det nye normal.
Skræmmende perspektiver, synes jeg, for hvad gør det ved os som mennesker?
Alt det “unormale” og forkerte, vi har skullet vænne os til, er nu næsten blevet hverdag:
✔️Mundbind og visir i byrummet.
Glade smil er nu et sjældent syn. Man møder mennesker der ligner robotter, med ansigter pakket ind. Alle ligner hinanden med blå underansigter. Stone-face. Ingen venlighed at spore og aflæse. Skræmmende synes jeg.
✔️ Telte med testcentre. Hele byer, der er skudt op på ødemarker.
Miljøer der minder om scener fra dystopiske science fictionfilm. Desværre er det ikke fiktion. Skræmmende synes jeg. Filmen må godt stoppe nu. Jeg vil af.
✔️ 2 meters afstand.
Mennesker der kommer for tæt på, får nu ens indre alarmklokker til at bimle. Før var det dejligt med kram, knus, nærhed og kontakt. Et klap på skulderen var dejligt før, nu får det os til at vige bort. Skræmmende perspektiver, synes jeg.
✔️ Bittesmå børn, der rækker hænderne frem mod håndspritten.
… under Corona har vi lært, at andre mennesker må man ikke række hænderne frem mod. Håndspritten er menneskets vigtigste – og det første – møde med verden. Skræmmende perspektiver synes jeg
✔️ Hils med albuen og kontakt på skærm.
Mon vi nogensinde får lov til at møde mennesker med knus og et godt fast håndtryk igen?
Distance og langdistance er blevet nye plusord. Skræmmende perspektiver synes jeg.
Et år er gået. Et lærerigt år, på godt og ondt.
Vi har lært meget om os selv, hinanden og det levede liv, både det liv vi levede før og det liv vi vil leve bagefter Corona.
Der er så meget ved livet, vi kommer til at sætte så meget mere pris på fremover tror jeg <3
Vi har levet under en slem pandemi og har overlevet. Jeg er så taknemmelig.
Lyset kan vi skimte for enden af tunnelen nu. Målstregen flytter sig hele tiden, men vi flytter med.
Sommeren venter forude og livet vender tilbage.
Pludselig er Corona et overstået kapitel. En bog vi kan lukke i og sætte på hylden.
Det blev en dystopisk skræmmende fantasy-novelle, der fik happy end til sidst, for langt de fleste, heldigvis. <3
Mange gode tanker til dig og dine kære på 1-årsdagen. <3
Jeg håber du/I har klaret den og fortsat klarer den. Fat mod. Forude venter livet igen <3
Mange gode eftertænksomme tanker til dig / kærlig hilsen Gitte
