Æblekage. Uhm i dag får du opskriften på en dejlig æblekage med kanel.
Der er en million gode æblekager på bloggen og kan jeg da blive ved med at finde på æblekager?
Jeps det går så fint. Når der ikke flere æbler i haven, så er det jo ganske nemt for os at købe æbler året rundt i supermarkederne.
Æblekager kan vi jo heldigvis bage hele året rundt. Det er da bare så skønt, at vi ikke skal undvære dem og vente på en ny sæson.
Kagen du skal høre om i dag er en nem, saftig og lækker æblekage, der er meget nem at lave. Forberedelserne tog kun et kvarter.
Vi skal have kagen med på sygehusbesøg i morgen og jeg glæder mig til at medbringe lidt æblekage-glæde hjemmefra.
Mon ikke en hjemmebagt æblekage, der dufter af kanel, vil vække jubel ved sygesengen. Tror du ikke også det? <3
Hvis du ikke har æbler på lager, så prøv også kagen med pærer og ingefær, eller anden frugt: blommer måske eller hvad med brombær?
Opskriften på den lækre æblekage får du lige her:
Bagt æblekage – få en god nem opskrift på kage med æble & kanel her
Ingredienser
- 2 æg
- 170 gram sukker 2 dl
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 gram smør smeltet
- 1 dl mælk
- 150 gram mel 2½ dl
- 1 spsk kanel
- 1 tsk bagepulver
- 5 æbler skåret i smalle både. Kan erstatte med anden frugt
- 2 håndfulde mandler grofthakkede. Kan udelades eller erstattes med andre nødder
- evt. marcipan
Drys:
- 2 tsk kanel
- 2 spsk sukker rørsukker ell. perlesukker kan også bruges
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
- Smelt smørret i mikrobølgeovnen og tilsæt sammen med mælken
- Bland mel med bagepulver og kanel og vend dejen forsigtigt rundt
- Smør et kagefad og hæld dejen heri. Mit fad målte 27-28 cm i diameter og var ca 5 cm høj
- Skræl æblerne (hvis skrællen ikke er for fin) og skær dem i tynde både.
- Prop evt. lidt marcipan tern ned i dejen. Stop æblebådene ned i dejen, på den smalle led (se billede)
- Bland kanelsukker til drys og drys det på toppen af kagen
- Hak mandlerne groft og drys dem på kagen
- Bag kagen ca. 40 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når den er sprød, mørkgylden og gennembagt
- Nys æblekagen lun. Servér gerne creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum til kagen
Noter
Kagen kan bages med anden frugt end æbler - udelad evt. kanel
Æblekagen er svampet og frisk i 2-3 dage, men den kan også frysesEn skøn kage med æbler, kanel, sukker og mandler – nem og hurtig at lave. Kagen kan laves med næsten al slags frugt.
Æblekagen bliver helt perfelt. Svampet, lækker, syrlig, sød og med den helt geniale smag af kanel og æble.
Kombinationen er skøn og æble kanelsmagen er jo forklaringen på at vi er så vilde med æblekager.
Bruger du pærer i stedet for æbler, så prøv gerne med ingefær/kardemomme i stedet for kanel.
Det er nemlig SÅ lækre krydderier til pærekager. Bare et lille tip fra mig til dig 🙂
En genial æblekage. Jeg har altså sneget mig til at prøvesmage et stykke, før sygebesøget i morgen. Mon ikke jeg bliver tilgivet?
Jeg fløjter da bare en lille uskyldig melodi og siger at jeg ikke kender noget til et manglende stykke. Pilen vil da aldrig pege på mig? 🙂 *fløjte* fløjte*.
Kagen smagte skønt og jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig.
Den nemmeste og lækreste æblekage – så spring du også bare på 🙂
Hvis du gerne vil se flere lækre opskrifter med æbler, så kik med på listen her – bare klik her
Få flere lækre opskrifter på bagte æblekager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Ser ret lækker ud, gad vidst hvad mælken skal bruges til ?