Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smuldr smørret i.
Skyl brombærrene og dup dem helt tørre med køkkenrulle. Ælt herefter brombærrene i dejen.
Ælt dejen godt sammen, til den kan formes som en kugle. Brug hænder eller køkkenmaskine. Fugt evt. hænderne med lidt vand. Varmen fra dine hænder vil blødgøre smørret. Er dejen for fugtig, så supplér med 1-2 spsk mel ekstra.
Tril 2 dejstænger af dejen, ca. 20 cm lange og med en diameter på 2 cm. Dyp evt. fingrene i lidt mel, hvis du synes dejen klæber for meget. Pak stængerne ind i film og afkøl dejen minimum 30 min. i køleskab eller 10 min i fryser.
Skær nu speciesmåkagerne tyndt ud med en kniv (ca. 3 mm) og læg dem på en bageplade med bagepapir. Der er ikke hævemiddel i dejen, så kagerne hæver ikke meget. Jeg fik plads til ca. 50 på én bageplade.
Bag nu specierne ca. 10-12 minutter v. 175 grader varmluft (eller 200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er let gyldenbrune i kanten. De bliver sprøde efter afkøling. Er de fortsat for bløde, så bag dem nogle minutter ekstra.
Lad småkagerne afkøle helt før du putter dem i kagedåse.