Hvidløgssnurrer med ramsløg af croissantdej. Uhm her får du en nem opskrift på de lækreste snurrer med ramsløgssmør.
Kan man mon lave snurrer af færdig croissant dej på dåse?

Der er sjældent langt fra tanke til handling i mit køkken, så det skulle prøves.
Jeg rullede dejen ud smurte med ramsløgssmør tilsat et par fed hvidløg, så faktisk blev de til ramsløgssnurrer jo.
Snur dejen så godt du kan – udseendet betyder ikke det store, for smagen er nemlig vigtigst og er du vimmer de smagte godt! 
På billederne i opskriften nedenfor, kan du se hvordan jeg har “snurret” snurrerne, men måske du finder andre måder at “snurre” dem på?
Du kan også rulle dejen ud til små hvidløgssnegle? Udseendet bestemmer du helt selv.
Måske disse i virkeligheden ligner små krummelurer? Ja hvad skal vi mon kalde dem? Navnet vælger du også selv 😀
Det er ikke første gang jeg har lavet nemt bagværk med croissantdej. Se mine eksperimenter nederst i dette indlæg og få også tips til andet fyld til “snurrerne”
Allerførst så får du den nemme opskrift på de sprøde hvidløgssnurrer / ramsløgssnurrer.

Hvidløgssnurrer med ramsløg af croissantdej – nem opskrift

Ingredienser
Hvidløgssmør med ramsløg:
- 10 blade ramsløg ca. kan erstattes med f.eks. en håndfuld persille
- 85 gram blødt smør blødt. 60 gram smøres på - resten smeltes og dryppes på efter bagning
- 1 knivspids salt smag til
- 2 fed hvidløg kan udelades
- evt. citronsaft smag til
- 1 rulle croissantdej en rulle butterdej kan også bruges, eller alm. gærdej også
- evt. revet ost
Sådan gør du
Hvidløgssmør med ramsløg:
- Vask og skyl ramsløgsbladene og dup dem tørre

- Hak ramsløgene fint

- Fordel smørret i en skål og bland alle ingredienser. Kan også blendes

- Smag til med med salt og evt. ekstra hvidløg/ramsløg.

Sådan ruller du hvidløgssnurrerne:
- Åbn din rulle croissantdej efter anvisningerne bag på dåsen. Rul dejen ud og skær den i 3 stykker (se billede). De stiplede sprækker i dejen klemmer du bare sammen. Smør det meste af hvidløgssmørret på og gem en smule

- Fold den ene del indover den anden og skær baner i dejen med en kniv eller et pizzahjul. Hvis du skærer dem ud på den lange led, bliver dine snurrer længere, men så får du ikke så mange "hapsere". Kan også rulles og udskæres som snegle

- Sno "snurrerne" så godt du kan. Det bliver lidt noget gratværk. Tryk snurrerne flade med håndroden. Du behøver ikke pensle dem. Drys dem evt. med sesamfrø og læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys evt. med revet ost

- Bag dine hvidløgssnurrer / ramsløgssnurrer ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gyldenbrune og sprøde. Hold øje. Bagetiden afhænger af størrelsen

- Smelt resten af hvidløgssmørret og dryp det over før servering. Dine hvidløgssnurrer er bedst lune, men kan også spises kolde. Kan lunes i ovn/airfryer dagen efter

Noter
Prøv også disse hvidløgs croissanter eller dissehvidløgssnegle af butterdej.
Hvis du skærer dem ud på den lange led, bliver de længere og nemmere at snoJo mindre "snurrerne" er, jo sprødere bliver de. Drys evt. med revet ost.

Ramsløgssnurrer af croissantdej – sprøde, lækre og nemme og hurtige at lave
Wow de smagte godt! Totalt lækre sprøde snurre snacks med god smag af hvidløg og friske krydderurter.
De minder lidt om disse hvidløgssnegle med ost lavet med butterdej. De er også lækre!
Vi kunne ikke spise alle hvidløgssnurrerne samme dage, men næste dag lunede jeg bare en lille portion i airfryer. De blev som nybagte og rigtigt lækre på dag 2 også.
Jo mindre “snurrerne” er, jo sprødere bliver de. Drys gerne lidt revet ost over før du bager dem.

Hvis du udskærer dem på den lange led, får du længere snurrer og de bliver nemme at “snurre”.

Så får du dog ikke helt så mange hvidløgssnurrer og de bliver heller ikke helt så sprøde. Du kan også rulle dem ud som snegle?
Indrømmet. Det var lidt noget “gratværk” at rulle snurrerne. De mangler vist også lidt på den æstetiske fremtoning men smagen oh la la og det er jo heldigvis det vigtigste! 😀
Kan man lave snurrerne med andet end ramsløg?
Ja du kan sagtens erstatte ramsløg med f.eks. persille som i en helt almindelig hvidløgssmør. Du kan også sagtens udelade krydderurter i hvidløgssmørret.
Ramsløg har en skøn smag af hvidløg/purløg, så ramsløgssmørret kan også laves uden hvidløg. Det er helt op til dig.
Vi havde en dåse croissantdej i køleskabet og nylavet hvidløgssmør med ramsløg. Perfekt til dagens eksperiment.
Hvad er croissantdej på dåse?
Croissantdej på dåse finder du i supermarkeders kølediske og de ser ca. sådan ud.
Dåsen kan være lidt genstridig at åbne, men bare læs instruktionerne bagpå.

Spring du bare på de lækre sprøde hvidløgssnurrer – ramsløgssnurrer – eller hvad vi skal kalde dem?
Hvidløgssnurrerne vil være perfekte som hapsere, snack, appetizer, til tapas? Prøv dem også som studentermad eller bare som ekstra lækkert tilbehør på middagsbordet.
Du kan også lave snurrerne med den lækre ramsløgspesto eller ramsløgsolie? Bare lige nogle ideer fra mig. 🙂
1.

2.

Prøv også disse hvidløgs croissanter – små mini croissanter med hvidløgssmør eller disse nemme pølsehorn – også lavet af croissantdej.
Få flere opskrifter med croissantdej på dåse her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.






