Boller uden hævning. Her får du opskriften på nemme hurtige boller der ikke skal hæve.
Kan det overhovedet lade sig gøre? Jeps det kan. Det er jo nærmest magi!
På ½ time kan du have en kurvfuld lækre lune boller klar. Et hit som nemme morgenboller f.eks. ?
Skønt at man kan bage hjemmebagt brød uden hævning.
Tricket er ekstra gær og rigeligt hvedemel, gerne mel med ekstra meget protein. Almindeligt hvedemel kan sagtens bruges også.
Her kan du se hvordan konsistensen bliver på disse boller uden hævning. Det er jo nærmest trylleri, at man kan boller på så kort tid. 
Gode boller. Opskriften har jeg glædet mig til at dele med dig. 
Hurtige, nemme boller, der vil være perfekte at servere som hurtige morgenboller. Prøv dem også som nemme brød til frokosten eller aftensmaden.

Genialt på travle dage, at man kan bage boller, der ikke skal hæve. Genialt også at dejen er æltefri. Du kan fint røre den sammen med grydeske, men køkkenmaskine kan selvfølgelig også bruges.
Nemme “rør-sammen-boller”, der bare skal lægges på bagepladen med en ske.
Du kan dyppe bollerne i havregryn, det giver en god overflade og et smukt rustikt look.

Hvordan er konsistensen på disse boller uden hævning?

Bollerne bliver en smule mere kompakte, men super gode.
Med lidt hævetid bliver bollerne endnu luftigere.
Har du god tid i køkkenet, så kan du sagtens lade dejen hæve 2×30 minutter. 1. gang efter du har rørt dejen og igen 30 minutter efter du har formet bollerne.
De hurtige “skeboller” kan dog være et rigtigt fint kompromis, hvis tiden er knap. Måske morgenkaffen venter? Skønt at man slipper for at få dej på fingrene også.
Her kommer opskriften på de hurtige bolleer
Boller uden hævning – hurtige boller på ½ time – nem opskrift

Ingredienser
- 7 dl lunkent vand kan erstattes med mælk ell. surmælksprodukt
- 50 gram gær
- 2 tsk salt
- 2 tsk sukker eller honning
- 100 gram havregryn kan erstattes med ekstra hvedemel eller andet groft mel
- 800 gram Manitobamel ell. Tipo 00. Alm. hvedemel kan også bruges skift evt. 1-200 gram ud med fuldkornshvedemel eller anden grov meltype
- Drys: havregryn kan udelades
Sådan gør du
- Rør gær og sukker ud i det lunkne vand. Rør havregryn, salt og mel ud heri. Dejen bliver lidt hård og fast men kan fint røres med ske (el. køkkenmaskine). Røreskeen skal kunne stå selv i røreskålen

- Har du tid, så lad gerne dejen hæve 20-30 minutter tildækket. Du kan også bare sætte små "klatboller" direkte på en bageplade beklædt med bagepapir.

- Tag dej fra til boller med to spiseskeer. Drys med havregryn eller vend bollerne i skål med havregryn.

- Lad bollerne hæve, imens ovnen varmer op. Hvis du har tid, kan du lade bollerne hæve 20-30 minutter - det bliver de kun bedre af

- Bag bollerne midt i ovnen i 15- 20 min. v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune.

- Nydes straks med smør på. Kan lunes påny i ovn eller airfryer dagen efter. Fugt dem gerne med lidt vand først.

Noter

Nemme hurtige lidt grove boller bagt helt uden hævning. Super gode brød
Disse boller er virkelig de nemmeste boller og så smagte de skønt! Uh sådan en lun bolle med smør, ost og syltetøj er svær at stikke. 🙂
Kommer I sultne hjem om eftermiddagen, så bliver du populær i familien, hvis du tryller en portion af disse hurtige nemme boller.
Bollerne kan spises som madbrød, eller nydes til eftermiddagsteen med syltetøj på (eller Nutella!).
De vil også være rigtigt fine som morgenboller en dag du har glemt at købe morgenbrød. Det kan også være du ikke lige har fået lavet en langsommelig koldhævet dej?
Jeg synes faktisk de blev rimeligt luftige? Måske du kan fornemme konsistensen på billedet her?
Hjemmebag er stadigvæk bedre end købt, hvis du spørger mig. Også selvom der bages hurtige boller, hvor der snydes lidt med hævningen.
Det er også klart hurtigere at bage bollerne selv, end at tage morgenturen til bageren. Hjemmebagte boller er også meget billigere og så er de fri for tilsætningsstoffer.
Bollerne vil også være fine som skovtursboller eller som madpakkeboller.

Jeg bager gerne bollerne med Tipo 00 eller Manitoba-mel.
Hvad er Manitoba eller tipo 00 mel?
Det er en slags hvedemel, der indeholder ekstra meget protein, som booster hævningen.
Brød og boller, bagt med dette mel, hæver ekstra godt op. Perfekt til dagens boller, hvor vi jo springer hævetiden over.
Melet kan du købe alle i supermarkeder og også i mange discountbutikker. 1 kilo koster ca. 10-15 kr.
Du kan selvfølgelig også sagtens bruge almindeligt hvedemel til disse boller.
Prøv også disse nemme brusebadsboller. De er lavet af en æltet dej, men minder ellers lidt om disse boller. Bollerne har jeg dog bare ladet hæve som “rigtige” boller.
Disse morgenboller er også æltefrie, så tjek også den opskrift ud.

Altså når vi får lasagne hjemme hos os, plejer vi altid at spise hvidløgsbrød til. Denne gang kunne vi nyde de lækre nybagte boller med hvidløgssmør. De smagte skønt og vi de er også hit til suppe.
Rigtig god fornøjelse med de hurtige nemme boller til dig.

Få flere opskrifter på nemme boller her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

1o.

11.

12.









Hej.
Vil høre om du har redigeret i denne opskrift. Har lavet de skønne boller mange gange, men mener der tidligere kun skulle 25 g gær i, ligesom jeg synes der er andre små ændringer( måskeblev der 16 stk ud af portionen).
Tænker ikke det har stor betydning, men undrede mig da jeg skulle i gang 😅
Hej Gitte
Jeg er en ivrig bruger af dine opskrifter… De er fantastiske, men jeg efterlyser en god bolle. Jeg har nikkelallergi og savner en boller uden havregryn og for meget groft mel. De skal gerne kunne holde sig et par dage og være uden for meget fedtstof.
Håber du har et forslag 🙂
vh Marianne Hansen