Tomatsalsa. Her får du opskriften på en rigtig nem salsa med tomat.
Er du også vild med tomatsalsa? Det er faktisk rigtigt nemt at lave selv og det smager skønt!
Med sådan en portion blendede tomater vil du nemt kunne trylle sommeren ind i dit liv igen, selv på en grå regnvejrsdag. Lækkert tomat tilbehør med friske tomater.
Tomatsalsa er skønt og frisk tilbehør, der passer godt til rigtigt mange retter. V spiste det tilsennepskylling i ovn bacon, men prøv det også til burgere, til frikadeller eller til en kødfri aften måske?
Faktisk smager tomatsalat rigtigt fint alene bare med frisk pasta til. SÅ lækkert og bruger du solmodne tomater, bliver retten endnu bedre.
Tomatsalsa kan også serveres som dip til grissini eller grillet brød med hvidløgsbrød. Det du kender salsa mest fra, er jo nok den populære Bruschetta, en ristet brødskive med hvidløg/olie – og tomatsalsa på toppen.
Haps – se lige et lækkert stykke grillet hvidløgsbrød med tomatsalsa. Uhm – det er lige før at jeg ikke behøver en hovedret, når jeg bliver præsenteret for denne servering. 🙂
Få tips til flere opskrifter du kan servere til og med din tomat salsa nederst i dette indlæg.
Tomatsalsaen smager bedst, hvis du bruger gode solmodne tomater. Kan du kun opdrive de lidt vinterkedelige tomater, går det an alligevel.
Spring du dog gerne på de mørkerøde, solmodne, når og hvis du har chancen. De er nemlig alle pengene værd og vi må nyde, når de er i sæson.
Jeg synes at en portion tomatsalsa bringer smil og sommerminderne frem og så smager det bare skønt og er nemt at lave. Sundt og sprængfyldt med gode vitaminer er en salsa jo også. Det må du prøve.
Tørret basilikum smagte godt i retten, men brug gerne frisk, hvis du har det på lager. Du kan også sagtens bruge andre krydderurter. Smag til med lige de krydderier du foretrækker allermest.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Tomatsalsa – opskrift på lækker salsa med tomat hér

Ingredienser
- 4-6 store tomater skåret i små tern. Cherrytomater kan også bruges
- 1 lille/mellem rødløg finthakket
- 1-2 fed hvidløg du bestemmer mængden selv
- 1 tsk basilkum (tørret) eller 1 spsk friskhakket. Andre krydderurter kan bruges
- 1 tsk citronsaft kan udelades
- 1 tsk honning
- 1-2 spsk olie gerne ekstra jomfru olivenkerne
- salt/peber (gerne hvidløgspeber)
- 1 lille strejf chili kan udelades
Sådan gør du
- Skær tomaterne og rødløget i små tern

- Tilsæt basilikum, friskpressede hvidløgsfed, olie, citronsaft og honning. Smag til med salt/hvidløgspeber

- Ønsker du en rustik tomatsalsa, kan den serveres som den er, men ønsker du en finere udgave, så bland salsaen med en stavblender. Lad gerne tomatsalsaen trække lidt i køleskabet før du blender den, men det er ikke strengt nødvendigt.

- Smag tomatsalsaen til med evt. ekstra honning, krydderier og evt. lidt chili.

- Opbevar tomatsalsaen på køl, til den skal serveres. Tildæk skålen med husholdningsfilm. Når salsaen har stået lidt tid, vil vandet fra tomaterne samle sig - det kan evt. fjernes med en spiseske før servering

Noter
Lad gerne tomatblandingen trække lidt i køleskabet (tildækket med film), men den kan også laves og straks.
Salsaen kan serveres rustik eller blendet. Når salsaen har stået lidt tid, vil vandet fra tomaterne samle sig. Fjern det evt. med en ske før serveringKan holde sig på køl i et par dage, hvis den opbevares i en tætsluttende beholder.
En frisk lækker hjemmelavet tomat salsa til bl.a. bruschetta – nem og hurtig at lave
Du bestemmer helt selv om du vil blende din salsa. Det kommer lidt an på hvad du vil servere den til?
Skal salsaen serveres som dip, vil det være bedst at blende den. Skal den serveres som tilbehør til en pastaret, eller i en burger, må den gerne være lidt rustik. Du bestemmer. 
Det er en rigtig skøn tomat salsa, der smager frisk og sommerligt lækkert, næsten uanset hvilken årstid den serveres på.
Selv på en regnvejrsdag er det som om at tomatsalsaen bringer sommerglæderne frem.
Jeg lavede tomatsalsaen en dag efterårssolen skinnede og mon ikke du næsten kan fornemme solskinstriberne i skålen her?
Glæd dig til du skal prøve at smage den lækre salsa. Jeg er sikker på at du vil elske sådan en hvidløgsbrød-haps med salsa på.
Rigtig god fornøjelse til dig med din salsa med tomater. Mon ikke du vil synes om den? Det tror jeg på. 🙂
Er du så heldig at dyrke tomater i dit drivhus, ja så ved du da vist godt hvad der skal være fast tilbehør på din middagstallerken fremover. 🙂
Spring du bare på en portion af den nemme tomat salsa.
Prøv også en tomatsuppe med friske tomater.
Få flere opskrifter med tomat ved at klikke her eller se med nedenfor:
Se flere opskrifter med tomat her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.








