Jødekager uden æg. Uhm her får du opskriften på de populære julesmåkager, her i en version, der ikke skal rulles ud. Småkagerne er uden æg og kan også bages uden hjortetaksalt.
Altså hvad gør man, hvis man er helt vild med jødekager, men ikke er så stor fan af dej der skal rulles ud?

Jamen man triller da bare en lang dejpølse og skærer den ud i tynde skiver a la specier! Super nemt og meget hurtigt og småkagerne bliver sprøde og lækre.
Ingen jul uden jødekager. Hvis du er fan af de særligt nemme hurtige småkager, så kig med her.
Jødekagerne blev en succes. Hvis du har tålmodighed til at vente på at dine dejstænger køler godt af, så kan du skære kagerne rigtigt tyndt ud. Jo tyndere de bliver, jo sprødere bliver jødekagerne også.

Jeg har angivet at jødekagerne er uden æg. Der er ikke æg i dejen og jeg har brugt smeltet smør til pensling. Du kan dog sagtens pensle med sammenpisket æg i stedet. Æg giver en ekstra god sprød overflade, men de kan sagtens laves uden.

Her får du opskriften på nemme jødekager udskåret med kniv
Jødekager uden æg – udskåret med kniv. Opskrift på nemme julesmåkager

Ingredienser
- 200 gram smør
- 125 gram sukker
- 250 gram hvedemel
- ¼ tsk hjortetakssalt. kan udelades eller erstattes med bagepulver
Pensling og drys:
- 25 gram smør smeltet. Kan erstattes med sammenpisket æg
- 1 tsk stødt kanel
- 1 spsk sukker
- mandelsplitter på toppen
Sådan gør du
- Rør smør og sukker godt. Brug gerne røremaskine. Bland mel og hjortetakssalt og tilsæt lidt efter lidt. Saml evt. dejen med hænderne. Varmen får dejen til at hænge bedre sammen.

- Lav to pølser af dejen af ca. 5-6 i diameter. Jødekagerne hæver næsten til den dobbelte størrelse under bagningen, så du bestemmer størrelsen. Sæt dejstængerne til afkøling i køleskabet en times tid eller i fryseren i ca. et kvartér.

- Stængerne bliver ovale under afkølingen, så tril dem runde igen før du skærer dem ud. Skær kagerne så tyndt som muligt. Pensl med smeltet smør og drys med kanelsukker og evt. mandler. Læg dem - ikke for tæt - på bageplade m. bagepapir

- Bag kagerne 6-7 minutter ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn), eller indtil de er gyldne og sprøde som vist her. Bagetiden afhænger af kagernes tykkelse. Tjek dem undervejs. Lad kagerne afkøle før du kommer dem i kagedåse.

Noter
Du kan rulle dejen ud med kagerulle og så udstikke dem - som traditionelt.
Kagerne kan holde sig i flere uger i tætsluttende kagedåse. Læg evt. et stykke køkkenrulle i bunden, det opsuger fugtenJødekagerne kagerne kan laves uden hjortetaksalt. Det kan udelades eller erstattes med bagepulver

Sprøde lækre klassiske julesmåkager med kanel – nemt udskåret med kniv
Det var en nem dej at arbejde med. Hvis du ælter den med hænderne til sidst, blødgør varmen fra dine hænder dejen, så den hænger bedre sammen.
Jødekagerne hæver næsten til den dobbelte størrelse under bagningen, så du bestemmer størrelsen.
Du kan sagtens lave jødekager uden hjortetaksalt. Hævemiddel kan helt udelades, men du kan også bage jødekager med bagepulver.
Hjortetaksalt er et hævemiddel, der giver en ekstra sprødhed, men de smager også fint uden.
Vær opmærksom på, at stængerne får en oval form under afkølingen. Tril lige stængerne runde, før du skærer dem ud. Skær kagerne så tyndt ud som muligt, så bliver de nemlig sprødest.
Drys gerne også lige med lidt mandelsplitter på toppen, hvis du har, det hører sig jo til på jødekager.
Læg ikke kagerne for tæt, for de flyder en del ud.
Så er der jødekage smagsprøver og de blev faktisk ganske fine, også selvom det var på den hurtige måde og udskåret med kniv.
Så kan det alligevel blive jul i det lille hjem. Jødekager uden brug af kagerulle. Genialt! Håber du synes om min idé.
Hvis du gerne vil bage klassiske jødekager med æg, så kan du få en opskrift her.
På dette billede kan du se hvordan jøderne kommer til at se ud, hvis dejen skæres ud, uden afkøling. Så er det svært at få skåret tynde skiver af dejrullen.
Kagerne smager rigtigt fint, også selvom de er lidt tykke, men hav gerne tålmodighed imens dejen afkøler, så de kan skæres finere ud. 
Rigtig god fornøjelse med julesmåkagerne. Mig? Uhm jeg kan spise jødekager året rundt, hvis jeg fik lov. Jeg storelsker kanelsmåkager. Prøv også disse sirupskager med kanel – uhm.
Få flere gode opskrifter på julesmåkager ved at klikke her eller se med nedenfor:
Lyst til at bage flere klassiske julesmåkager? Få opskrifter her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10,

11.








Hej Gitte, rigtig god ide at skære skiver i stedet for det andet bøvl med udstikning.
Jeg tænkte, at hvis dej-rullerne lige kom en tur i fryseren inden de skal skæres i skiver, så tror jeg, det er meget nemmere at få dem runde og tynde! Jeg bruger metoden ved pebernødder med godt resultat. Venlig hilsen Jette og tusind tak for dine dejlige opskrifter, jeg er flittig bruger og de fejler aldrig, glædelig Jul?
Hej Gitte
Tal for dine mange gode opskrifter. Er det korrekt, at du kun bruger 150 g mel i denne opskrift? I Arlas opskrift, som du henviser til, bruges der 250, så jeg er er lidt i tvivl om, hvilken jeg skal rette mig efter ?
Vh Mette
Jeps – 130 grader – 1 time med brystet nedad, 2-3 med brystet opad – jævnlig dryppen. Det er ikke så svært, som det bliver gjort til – ligesom det meste andet. (Utilsigtet joke – men ret sjov, ikke – nå – nu ikke næbbet). God fornøjelse med de 22 gæster! Jeg kokkererer til arbejdsjulefrokost lige nu – vi skal allesammen have mad med – det bliver en herlig buffet.
Mange hilsener, Karen
P.S. Ja, de kattedyr – de er født frække, og det er derfor, vi elsker dem så højt 😉
3 dage er helt fint 🙂 Og husk – hvis du har kat, skal den dækkes med en balje…
Det tror jeg også, vi er 🙂 Har du tænkt på at øge fryserkapaciteten? Jeg har tre propfulde frysere nu – hæ – ligesom ting tager den tid, der er til rådighed, bliver frysere fyldt op, når de er der. Lige nu er den ene fyldt med oksekød, gris og lam (de sidste kvadratcentimeter er optaget af to store ænder), den anden er fyldt med bær og grønt fra haven, og den tredje – den lille med de tre skuffer under køleskabet – er fyldt med ‘diverser’. Det er der, jeg klemmer en dejrulle ned i ny og næ. Og… Læs mere »
Det gør livet så meget nemmere at rulle dem til en pølse og skære kagerne ud istedet for at stå der og fedte med udrulning 🙂 Næste gang kan du prøve at komme dejen lidt i fryseren når du har rullet pølsen, så dejen bliver endnu mere fast og så prøv evt at skære dejen med en brødkniv, det kan nogle gange hjælpe lidt 🙂 Det kan sagtens lade sig gøre at få pæne runde kager ihvertfald
P.S. Hvad er der nu i vejen med ovale kager? 😉
Der er rigtig mange kager, der kan laves på den måde. Jeg bruger fryseren, hvis det skal gå lidt tjept med afkølingen. Og så skærer jeg ud til én plade ad gangen og lægger dejen i fryseren imellem udskæringerne. Det gør jeg også med havrekiks og med Arlas chokoladesmåkager – jeg hader også både at rulle og stikke og at stå og fedte med to teskeer 🙂 vh/Karen