Marmorkage rimer på mormorkage – en ægte kageklassiker, der er et hit altid.
Marmorkage – her får du en nem opskrift på den klassiske mormorkage med sandkagedej og kakao. En svampet og blød kage, som både børn og voksne elsker.
Marmorkagen er en ægte retrokage, der bringer minderne frem, og den er hurtig at røre sammen. Perfekt som søndagskage, til kaffen eller at tage med på tur.

Hvad er en mormorkage?
En marmorkage er en dejlig sandkage med kakao i en del af dejen. En dejlig kombination af sandkage og chokoladekage i én og samme kage.
Når sandkagedejen og kakaodejen blandes, så bliver kagen marmoreret. Heraf navnet måske?
Kagen er svampet, blød, sød og fyldt med god smag af gode ingredienser.
Mon ikke en marmor-kage vil bringe barndomsminderne frem hos dig? Den er ihvertfald en ægte retrokage klassiker.
Har dine børn aldrig smagt marmorkage, skulle de da næsten også have chancen? De vil med garanti elske kagen.
Kagen er festlig at se på og du ved aldrig hvordan det endelige mønster i kagen bliver til slut. Ikke to marmorkager er ens.
Mønstret på toppen gør også, at det vil være synd at putte glasur på kagen.
Det gør jo bare kagen endnu nemmere at lave. Det betyder også, at det er en oplagt kage at tage med på tur eller med til kollegerne/ klassekammeraterne.
Man bliver altid populær, når man serverer marmorkage. 🙂
Kagen er nem og hurtig at røre sammen og du får opskriften lige her.
Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på lækre sandkager.
Marmorkage – nem opskrift på sandkage med kakao

Ingredienser
- 125 gram blødt smør
- 250 gram sukker ca. 3 dl
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 240 gram mel ca. 4 dl
- 2 tsk bagepulver
- 2 dl mælk kærnemælk el. lign. kan også bruges
- 2 spsk kakaopulver
Sådan gør du
- Pisk smør, sukker og vaniljesukker med elpisker eller piskeris. Pisk æggene i ét af gangen.

- Bland bagepulver med hvedemelet og vend det i dejen, skiftesvis med mælken. Pisk ikke efter melet er tilsat. Smør en bageform/ springform el. beklæd med bagepapir og hæld dejen heri. Min form var rund og 24 cm. i diameter.

- Hæld halvdelen af dejen i bageformen. Rør kakaopulveret i den dej der er tilbage.

- Læg små klatter af chokoladedej på toppen af kagen. Træk et mønster i kagen med en gaffel eller dejspatel.

- Bag kagen ca. 45 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Bagetiden afhænger af formen. Kagen er færdig, når den er sprød, gyldenbrun og gennembagt. Tjek kagen undervejs.

Noter
Sandkage med kakao – en klassisk populær kage, som alle kan lide
Jeg trak mønstret ind mod midten og trak lange striber. Du bestemmer helt selv hvordan du synes din marmorkage skal se ud.
Slip bare din indre kreative sjæl løs. 🙂
Et er dog sikkert: Du kan slet ikke være sikker på hvordan det færdige resultat kommer til at se ud. 🙂
På bloggen finder du også en anden opskrift på marmorkage.
Den har jeg kaldt tigerkage og ja, den har nemlig tigermønster. Den marmorkage er lidt større, for den er bagt i bradepande. Kig med her.
Det er rigtigt nemt at lave marmorkage – se billeder af hvordan du gør her:
Lækker, svampet marmorkage – en god gammeldags kage klassiker.
Jeg er vild med sandkage og kagen bliver endnu bedre, med kakao i noget af dejen. 2-i-1 kage med chokoladekage og lys sandkage i én og samme kage. Prøv også denne med chokoladestykker i. Uhm.
Hvis du foretrækker en klassisk sandkage uden kakaodej, så få en god opskrift her.
Marmorkagen bagte jeg i et rundt, højt tærtefad. Det er oplagt at lave marmorkage i springform, da en form af metal leder varmen bedst. Bagetiden afhænger af formen.
Tit bages en marmorkage også i form, f.eks. en rugbrødsform eller lignende. Bare brug hvad du har.

Marmorkage er en skøn og meget populær kage – der vil forsvinde som dug for solen. Børn og voksne elsker den
Kagen er fryseegnet, men den kan sagtens også holde sig frisk 2-3 dage. Opbevar kagen tildækket på køkkenbordet.
Den sprøde skorpe på toppen går dog tabt, men hvis du luner kagen nogle minutter i ovnen før servering, vil den blive fin igen.
Rigtig god fornøjelse med din marmorkage. Jeg håber den smager dig.
Vi spiste kagen en søndag i sommerhuset, midt i vores sommerferie.
En helt perfekt søndagsservering på vores nye sommerhus-terrasse. Sikke et skønt kage-minde at have.
Håber også du kan får skønne kageminder med din nybagte marmorkage.
Prøv også denne sandkage med rabarber, denne med citron eller denne med syltetøj.
Få flere gode opskrifter på sandkager, marmorkager og marmorkage muffins her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.









150 ell 175 grader?? Fordele og ulemper? Hvad er forskellen?